DR trækker Frederiksen-historie tilbage

DR's analyseredaktør hævdede Deadline i lørdags, at der var tale om en intern læk, der skulle stække Mette Frederiksen, da oplysninger om sænkelsen af selskabsskatten fandt vej til pressen. Nu trækker DR i land.
Foto: LARS KRABBE, Jyllands-Posten
Foto: LARS KRABBE, Jyllands-Posten

I Deadline lørdag aften sagde DR-Nyheders analyse-redaktør, Kenneth Thue Nielsen, at "kilder på Christiansborg" fortalte, at det var beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) egne partifæller, der havde lækket regeringens planer om at nedsætte selskabsskatten.

Regeringens planer om at sænke selskabsskatten blev lækket til pressen før beskæftigelsesministerens pressemøde om kontanthjælpsreformen. Ifølge analyse-redaktøren var der tale om et "brutalt personopgør" i Socialdemokraterne, hvor folk tæt på Helle Thorning Schmidt prøvede at stække Mette Frederiksen.

Men den historie er der ikke dokumentation for, skriver DR nu, der også beklager, at historien røg videre på Dr.dk, her dog uden analyse-redaktørens henvisning til, at historien kom fra anonyme kilder på Christiansborg.

"Efterfølgende videreformidledede DR påstanden i en artikel på Dr.dk uden her at gøre opmærksom på, at der var tale om gisninger. DR Nyheder beklager fejlene," skriver DR på Dr.dk

Historien gik videre på bl.a. B.dk, der nu også beklager at have bragt den udokumenterede historie.
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også