TV 2-indslag illustreret med billede fra computerspil

Billed-brøler: TV 2 kom ved en fejl til at bruge et billede af Damaskus skyline, der stammer fra computerspillet Assasin's Creed, som illustration i en historie om Syriens kulturarv.

"En klokkeklar fejl". Sådan betegner TV 2's nyhedschef, Jacob Nybroe, over for Poltiken.dk den bommert, TV 2 Nyhederne begik i et indslag d. 26. februar.

Historien om bevarelsen af Syriens kulturarv blev illustreret med et billede af den syriske hovedstad Damaskus tage og tårne - der imidlertid har vist sig ikke at være ægte, men stamme fra computerspillet Assassin's Creed.

"Det er desværre rigtigt. Det må ikke ske, så det er dybt relevant, at der bliver råbt op," siger Jacob Nybroe med henvisning til rygter om billedet, der har floreret på de sociale medier, lige som flere internatinale medier har taget fadæsen op følge Ekstrabladet.dk.

Nyhedschefen forklarer, at billedet blev fundet af en grafiker på YouTube, og at vedkommende ikke vidste, at det stammede fra computerspillet.

"Det var godt, at det kun drejer sig om et skyline-billede af en by, og ikke er en mere graverende fejl, men man skal aldrig være i tvivl om, at de billeder, der fremstår som ægte billeder på TV 2 også rent faktisk er ægte," siger Jacob Nybroe, der uddyber, at TV 2 har garderet sig mod en gentagelse.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også