MediaWatch

DR beklager falsk gætværk om nytårstale

DR begik en fejl, da de fik politisk kommentator og gæster til at gætte på indholdet i statsministerens nytårstale - de kendte nemlig talen i forvejen.

Der var tale om spil for galleriet, da DR som optakt til statsministerens nytårstale i forgårs fik kanalens egen politiske kommentator Ask Rostrup samt gæster i studiet til at gætte på, hvad talen ville indeholde.

Som Jyllands-Posten i dag kunne afsløre, kendte de nemlig udmærket indholdet af talen, fordi den var optaget to dage tidligere og var blevet sendt til både journalister på Christiansborg og adskillige politikere.

Ask Rostrup har kaldt det for ”teater” og sagt, at DR egentlig ikke burde have lavet optakten til talen på den måde. Den opfattelse har programmets ansvarlige nu også.

Til Politiken fortæller Johan Engbo, der var ansvarlig for den pågældende optaktsudsendelse på DR, at der er tale om en ”helt relevant kritik”, og at der har været interne drøftelser siden:

”Vi står her lidt i et dilemma, da der jo foreligger en aftale mellem statsministeriet og hele den samlede, danske presse, om at talen er klausuleret. For selvfølgelig skal vi optakte til statsministerens nytårstale. Men vi lever af vores troværdighed over for seerne, så her har vi begået en fejl. Det vil vi ikke gøre fremover.”

- TBC

Relaterede

mediawatch 14 day trial

Seneste nyt

Mediejob

Se flere

Se flere