Avis: TV 2 Sport fyrer hver anden

25 ud af 45 stillinger på TV 2 Sport bliver nedlagt, når MTG overtager kanalen, der skifter navn til TV3 Sport, helt.

MTG's nye status som eneejer af TV 2 Sport betyder en markant omlægning af organisationen bag tv-kanalen.

På et møde i går blev medarbejderne orienteret om, at 25 ud af de 45 ansatte på stationen står til fyring i forbindelse med, at kanalen bliver en del af TV3-gruppen og skifter navn til TV3 Sport.

Det skriver Ekstrabladet.dk.

Kort før jul godkendte konkurrencemyndighederne MTG's opkøb af TV 2 Sport, som TV 2 hidtil har ejet 51 pct. af.

Rationaliseringerne sker ifølge chefen for TV3 Sporten, Peter Nørrelund, fordi fusionen skaber overlap - flere funktioner kan varetages i det nuværende Viasat-setup.

Møderne med medarbejderne på TV 2 Sport fortsætter i dag og i morgen ifølge Ekstrabladet.dk.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også