Stofa klar med Netflix-pendant inden nytår

Stofa lægger sig i slipstrømmen af de store og lancerer sit svar på YouBio, HBO, Netflix, mfl. inden nytår.
Per Fanefjord Laursen

Stofas styrke i tv-distributionsmarkedet er kun 20 procent af YouSees volumen.

Derfor lægger Stofa sig i slipstrømmen af både YouSee og nye udenlandske aktører på det ulmende VoD-marked.

“Tv-branchen har længe talt om bl.a VoD, men med de store amerikanske aktørers entré - og YouSees prompte respons - bliver det til mere end snak. Det flytter markedet, tror vi,” siger
Communications Manager Jesper Maack, Stofa.

“Det kommer ikke bag på os, at Netflix kommer til Danmark og YouSee reagerer med et nyt produkt. Det har vi ventet på. Men som den mindre aktør har vi ikke musklerne til at reagere som Yousee, så vi arbejder på at udvælge det produkt, der passer til os," siger han og bekræfter, at Stofa går ind i kampen om filmudlejning og digitale ‘all you can eat' abonnementer med film og serier på linje med YouSee og de amerikanske aktører.

“Vi er i markedet inden nytår med et Stofa tilbud,” lover Jesper Maack.

YouSee leverer tv til cirka 1,2 mio. husstande, mens Stofa har en kundebase på knap 240.000. Stofa føler sig dog ikke hægtet af. Man fremhæver bl.a. sin brugerflade på SmartTv og tilbud om webtv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også