Konkurrenter: X Factor forlængelse var ventet

DR har i dag underskrevet en aftale med 'Blu' om, at produktionsselskabet skal levere en 'X Factor' sæson nummer seks i 2013. Flere medieiagttagere troede ellers, at DR ville vælge at lægge 'X Factor' ned og sige tak for fem fede sæsoner.
Per Fanefjord Laursen

DR har i dag underskrevet en aftale med 'Blu' om, at produktionsselskabet skal levere en 'X Factor' sæson nummer seks i 2013.

Flere medieiagttagere troede ellers, at DR ville vælge at lægge 'X Factor' ned og sige tak for fem fede sæsoner.

Den beslutning kunne passe Maria Rørbye Rønn godt. Det ville bidrage til signalet om et skarpere DR og lukke ned for hele to flanker af public service-kritikere. Iagttagerne erkendte dog samtidig, at en lukning vil skærpe DR's problem med vigende seerandele på DR1.

Næppe klassisk public service
“Selv om ‘X Faktor’ næppe er ’nyklassisk Public Service’, forstår jeg godt DR fortsætter programmet. Hvis jagten på seertal nu for alvor er gået ind for Michael Christiansen og nedefter, ville det være vanvittigt at opgive det mest populære underholdningsprogram i nyere tid. Mon ikke også Blachman er dommer en gang mere. Der er støj hvert år, og alligevel er han med,” siger programdirektør Palle Strøm, TV 2.

”Jeg er ikke overrasket over DR’s beslutning, og jeg glæder mig til at se, hvilke nyheder X Factor byder på i næste sæson,” siger TV3-direktør Kim Poder.

DR kan ikke undvære den
MEC' Broadcast Director Flemming Jensen  er ikke overrasket:

"X Factor har vist sig at være meget stærk og robust overfor konkurrence, så med tanke på DR’s faldende share, så vil DR uden X Factor være endnu svagere. DR og X factor er en institution i Danmark, så med tallene fra i år, så er der kun én rigtig beslutning og den er nu truffet," siger han. 

SBSmedia ønsker ikke kommentere DR’s beslutning. Den var som forventet.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også