Avislæsere helt uenige om Ane Cortzens talenter

Ane Cortzen på DR2 er en fantastisk tv-værtinde, mener Politikens læsere - nej, hun er ikke, siger BTs læsere.
Per Fanefjord Laursen

Jan Gintberg og Louise Wolff var de bedste tv-værter i 2012, når man lader over 19.000 af BTs læsere stemme online.

De to DR1-profiler er i skrivende stund næsten lige i BTs afstemning, men øverst ligger dog den allestedsnærværende Louise Wolff med 31 procent af de afgivne klik.

Sportsvært Morten Ankerdal, TV 2 og Kim Bildsøe, DR1, er på samme niveau med henholdsvis 14 og 15 procent.

Blandt BTs valgmuligheder falder DR2s Ane Cortzen ikke rigtig i læsernes smag. Hun trækker ni procent.

Pol.dk: Ane er bedst
Til gengæld har politiken.dk's læsere valgt Ane Cortzen som årets bedste kvindelige tv-vært.

Sidste år fik 'TV!TV!TV!'-værten 50 procent af stemmerne på pol.dk. I år vandt hun endnu mere suverænt og løb med knap 60 procent af de 3.669 afgivne stemmer.

På en andenplads hos Politiken satte Christine Feldthaus fra 'So F***ing Special' sig med 16,5 procent af stemmerne.

I en tæt kamp om tredjepladsen slog DR's sportsvært Ulla Essendrop TV 2 News' kulturvært Stéphanie Surrugue med 17 stemmer.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også