Seerredaktør kritiserer TV2´s Khader-dækning

Det skader troværdigheden, at TV2 ikke gik kritisk til stationens egen politiske kommentator efter Naser Khaders sejr over ham og Se og Hør.
Thomas Bo Christensen

Da Naser Khader tidligere på ugen fik rettens ord for, at Se og Hør i 2007 havde bragt udokumenterede påstande om sort arbejde hos Ny Alliances politiske leder, blev dommen ikke nævnt på TV2´s hovedkanal før i 22-Nyhederne. Og her nævnte tv-stationen ikke engang, at det var stationens egen nuværende politiske kommentator Henrik Qvortrup, som dengang stod i spidsen for Se og Hør.

Den går ikke, mener seernes redaktør på Tv2, Lars Bennike. I et blogindlæg kritiserer han både, at Henrik Qvortrup, som ”normalt ikke er mediesky”, ikke stiller op til interview, men samtidig retter han også kritik mod selve TV2::

”TV2 nyhederne burde have givet nyheden om dommen en mere prominent behandling ikke kun på den smalle News-kanal, men også i Nyhederne på hovedkanalen. Det er her, det store flertal af seerne er,” skriver Lars Bennike og tilføjer, at Henrik Qvortrups manglende synlighed efter dommen ”er skadeligt for troværdigheden”.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også