Global: Endnu en BBC-chef går efter skandalesag

Sagen om Jimmy Savile får endnu en BBC-boss til stoppe, MTG lancerer svensk "secong-screen"-app, og Mark Zuckerberg giver en stor del af formuen væk...
Thomas Bo Christensen

BBC-chef stopper efter skandalesager
Endnu en BBC-chef har taget sit tøj og forladt den britiske mediegigant efter skandalesagen omkring den nu afdøde tv-vært Jimmy Savile, der er anklaget for pædofili, skriver flere medier For nylig trådte generaldirektøren i BBC tilbage, og i dag er det så vicedirektør for BBC News, Stephen Mitchell, der stopper, efter en undersøgelse af, hvorfor en kritisk udsendelse om Jimmy Savile blev droppet til programmet Newsnight i 2011 lige før Saviles død. Undersøgelsen viser, ledelsen ikke droppede programmet for at beskytte Savile, men at der nærmere var tale om en "kaotisk og dårlig håndtering", der gjorde at programmet ikke blev sendt.

MTG lancerer svensk second screen-app
Modern Times Group har i dag lanceret den digitale satsning Like.tv, som er en appen, der skal bygge bro mellem tv og mobile enheder. Flere tv-seere bruger nemlig samtidig deres tablet eller mobiltelefon, mens de ser tv. Med Like.tv kan brugerne læse information og nyheder om programmerne, deltage i debatter via sociale medier m.m. Like.tv bliver i førte omgang kun lanceret til ipad, men det er meningen flere platforme vil blive føjet til, skriver Dagensmedia.se.

Zuckerberg giver kæmpe beløb til velgørenhed
Kursen for Facebook-aktien har haft en turbulent tilværelse, siden de blev introduceret på børsen i New York i maj. Alligevel vil en række amerikanske uddannelses- og sundhedsprojekter i velgørenhedsorganisationen Silicon Valley Community Foundation sikkert være glade for de 18 millioner Facebook-aktier, som grundlæggeren Mark Zuckerberg i dag har doneret til organisationen. Med den nuværende kurs på 27,71 dollar bliver det til 499 millioner dollar, skriver Mashable. I 2010 underskrev Zuckerberg det såkaldte Giving Plegde, hvorved han har forpligtet sig til at donere størstedelen af sin formue væk i løbet af hans levetid.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også