EU står fast på dom om vigtig tv-sport

EU-lande må gerne sikre, at alle kan se store sportsbegivenheder som f.eks. fodboldslutrunder gratis på landsdækkende tv.
Thomas Bo Christensen

EU-domstolens generaladvokat Niilo Jäaskinen har onsdag vurderet, at EU-landene fremover fortsat selv kan bestemme, om de vil garantere, at sportsglade tv-seere kan følge store idrætsbegivenheder gratis på landsdækkende tv, skriver Ritzau.

EU-domstolen er endnu ikke kommet med sin endelige dom, men generaladvokatens vurdering bliver oftest fulgt af domstolen.

EU-Domstolen slog allerede EU-landenes ret fast i en principiel dom tilbage i februar 2011, men siden har Fifa og Uefa anket dommen, fordi Storbritannien ønskede at vise alle kampe ved slutrunderne - og ikke bare Englands kampe - på gratis tv i Storbritannien.

Fordel til public service-stationer
Meldingen bliver modtaget med tilfredshed hos TV2:

”Vi synes som public service-station, at det er vigtigt at kunne give danskerne de her store begivenheder, som vi har gjort i lang tid,” siger TV2´s sportschef Frederik Lauesen til Ritzau og fortæller, at han mener, at fodboldlandsholdets kampe ved både slutrunder og i kvalifikationsturneringer, håndboldslutrunder og OL er de vigtigste idrætsbegivenheder for danskerne.

Hvis EU-domstolen som ventet følger generaladovkatens anbefaling, betyder det reelt, at DR og TV2 har førsteret til at byde på de pågældende begivenheder.

. TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også