SBS lancerer ungdomskanal - med Douglas som sidekick

SBS' nye kanal, 7'eren går, i luften 1. januar og har entreret med Douglas Entertainment til at sætter præg på aftenfladen med et nyt ”comedy-vindue”.
Per Fanefjord Laursen

SBS TV udruller sit nye tv-brand, 7’eren, den 1. januar som en helstødt tv-kanal. Hidtil har den været et programvindue på Voice TV.

Som før omtalt på Mediawatch har SBS besluttet, at 7'eren bliver det fjerde tv-brand i koncernen, og Voice TV nedlægges dermed.

”Med lanceringen af 7’eren rammer vi en ledig position i markedet, hvor der i dag virkelig mangler en relevant og vedkommende dansk kanal for de unge seere mellem 15-25 år,” siger programdirektør Peter Rosberg SBS TV i en pressemeddelelse.

Interaktive tiltag og digital involvering får en helt central rolle på 7'eren, hvor brugerne får mulighed for at sætte deres eget præg på programmerne og kanalen via bl.a. mobilinteraktion og egne videoer.

Samarbejde med Douglas 
Humoren får også en fremtrædende plads på 7’eren. SBS TV og 7’eren har indgået et samarbejde med Douglas Entertainment om et dagligt tre timer langt ”comedy-vindue”.

Casper Christensen glæder sig til samarbejdet med 7’eren.

"Muligheden for at udkomme i en fri ramme har for mig altid været en vigtig forudsætning for at kunne skabe original underholdning - det får Douglas Entertainment gode muligheder for i vores vindue på 7’eren. Vores ambition er at sætte nye standarder for den sociale tv oplevelse, og bringe seeren tættere på det indhold vi sender. Og derudover have det sjovt og gå linen ud med alt, hvad vi laver”, siger Casper Christensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også