Stofa i luften med Netflix-konkurrent til YouBio-pris

I dag begynder Stofa markedsføringen af Stofa SmartTv, der skal konkurrere med Netflix, HBO og YouBio.

Stofa er nu klar til at lancere den streamingtjeneste, som selskabet udskød premieren på i midten af oktober. Markedsføringen af Stofa SmartTv begynder på tv i aften, oplyser Stofa i en meddelelse.

Dermed når Stofa at gå i luften med sit bud på en konkurrent til Netflix før YouSee, der også sender deres film og tv-tjeneste, YouBio, på markedet i denne måned.

Stofas tilbud lanceres i partnerskab med internationale C More og kommer med seks tv-kanaler fra C More ud over kataloget af film og tv-serier fra blandt andre HBO. Med sidstnævnte håber Stofa at stå stærkere i konkurrencen med HBO Nordic, der ventes at lancere deres streamingtjeneste inden for få dage.

Stofa har sat prisen som YouSee's YouBio, nemlig 99 kr. om måneden. Det er 20 kr. dyrerere end HBO og Netflic, der koster 79 kr. om måneden. 

Om begrundelsen for at investere i den nye tjeneste siger Stofas salgs- og marketingdirektør, Michael Broch Hansen: 

"Vi er klar over, at markedet lige nu kan ændre sig, når de tidligere monopoler rører på sig samtidig med, at store amerikanske selskaber går ind på det danske marked med nye produkter til lave priser."

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også