TV 2 dropper public service-høring
Selv om TV 2 har kørt tv-reklamer for at gøre opmærksom på den såkaldte public service-høring, hvor danskerne kan give deres mening til kende om kanalen og public service, så har interessen mildt sagt været beskeden.
Kun 15 personer har tilmeldt sig mødet, som var planlagt til at blive afholdt i dag, og derfor har TV 2 valgt at aflyse mødet, skriver tvnyt.com.
På mødet skulle TV 2's nyhedsdirektør Michael Dyrby, programredaktør Jes Schrøder og seernes redaktør på TV 2 Lars Bennike stille op med oplæg og klar til debat og spørgsmål.
Til gengæld holder stationen fast i en anden planlagt høring, der foregår på nettet på onsdag.
- TBC