Ålen og Ekko indgår forlig

Filmmanden Peter Aalbæk Jensen har indgået forlig med filmmagasinet Ekko. Parterne vil fremover ikke udtale sig om sagen.
Thomas Bo Christensen

Flere ugers ordkrig er forbi.

Peter Aalbæk Jensens Zentropa offentliggjorde sammen med filmmagasinet Ekko i går, at parterne har indgået et forlig, efter at de i to måneder har ligget i en bitter strid om en artikel bragt i magasinet.

Peter Aalbæk Jensen mente, at artiklen om en åben castning hos filmselskabet kunne tolkes, så læserne troede, at Zentropa havde stukket penge i lommen fra skuespillerne.

Berlingske skriver, at med aftalen har Zentropa foretaget et næsten fuldt tilbagetog fra sine anklager og vil desuden ikke længere boykotte magasinet, som det ellers tidligere meldte ud. Samtidig beklager Ekko, hvis nogen fik den opfattelse, at filmselskabet tog penge for castingen.

Hverken Zentropa eller Ekko vil fremover kommentere aftalen.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også