Kræver 13 mio. i erstatning for idé-tyveri

Tv-selskabet Bump Productions har sagsøgt svenske Friday TV for at have stjålet koncepterne til 'Luksusfælden' og 'Det perfekte minut'.

Det danske produktionsselskab Bump Productions har i Stockholm lagt sag an mod svenske Friday TV. 

Bump Productions direktør, Derek Banner, kræver 15 mio. sek. i erstatning, fordi han hævder, at Friday har stjålet idéerne til to tv-formater fra ham. 

Den danske direktør siger, at han opfandt og pitchede koncepterne til 'Luksusfælden' og 'Det perfekte minut' i 2005. Og at Friday TV, der hører under Metronome, har stjålet dem fra ham. Derfor sagsøger han nu for 15 mio.sek (12,9 mio.kr) i erstatning og rettighederne til programmerne, der har kørt på TV3. 

Friday TV afviser, at der skulle være noget om snakken. Til det svenske site Resumé.se siger selskabets vicedirektør, Per Blankens, at Derek Banner er en "lykkejæger, der spilder folks tid."

Den svenske advokat, der håndterer Bump Productions sagsanlæg, Malin Forsman fra advokatfirmaet Fylgia, fremhæver i forbindelse med stævningen, at der selskabet har skriftigt bevismateriale for, at det udviklede formaterne 'Minute Winner' og 'Kør med klatten og bliv gældfri på en aften/Luxury Trap' i  2003. Det skriver Journalisten.dk

- JHT

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også