3F på vej med ny medieplan efter Vejlegårdssag

3F lægger mediestrategien efter sommerens sag om Vejlegården, som formanden mener, fagforeningen tabte i medierne.
Thomas Bo Christensen

En af sommerens store historier handlede om arbejdskonflikten mellem ejeren af Vejlegården og 3F. I et interview med Ugebrevet A4 erkender 3F-formand Poul Erik Skov Christensen, at sagen blev tabt i medierne, og at fagforeningen nu planlægger en ny mediestrategi til fremtidige konflikter. Det handler bl.a. om at kunne forklare fagforeningens konflikt-mulighed til befolkningen.

”Jeg er enig i, at hvis ikke vi kan forklare befolkningen, hvorfor vi konflikter, står vi med et problem. Derfor skal vi sætte os ned og lave en ordentlig mediestrategi. Vi er nødt til at lege djævlens advokat med os selv og få forklaret konflikten med andre ord,” siger han og understreger, at 3F derfor fremover bliver nødt til at ”bruge nogle begreber, ord og nogle eksempler, så det står lysende klart for folk, hvorfor vi konflikter.”

Arbejdskonflikten mellem Vejlegården og 3F afgøres ved Arbejdsretten i København 29. november

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også