I sidste uge indgik regeringen et medieforlig med næsten samtlige partier i Folketinget, og inden længe går næste medie-runde på Christiansborg i gang, når partierne med kulturministeren for bordenden skal aftale, hvordan mediestøtten fremover skal se ud.

Men står det til professor i medieledelse ved CBS, Anker Brink Lund, så giver det ikke mening at diskutere de to ting separat, fordi medieforliget - som kun omhandler public service-medierne - og mediestøtten - som omhandler de private medievirksomheder - hænger uløseligt sammen.

”Public service er kun en af tre massive udfordringer for dansk mediepolitik. De to andre er sikring af innovation, bl.a. i form af støtte til nye web-medier, og sikring af den journalistiske fødekæde, herunder støtte til de dagblade, som har alvorlige økonomiske problemer. Allerede i 2006 erkendte et politisk flertal, at disse forhold burde sammentænkes. Derfor satte man en mediestøtteudredning i gang. Her anbefalede vi, at alle medier blev forhandlet samlet. Men bl.a. på grund af modstand fra embedsapparatet er disse tanker aldrig blevet ført ud i livet. Så mediepolitik i Danmark er stadig et usammenhængende kludetæppe, som ikke er fulgt med den internationale medieudvikling,” lyder det fra Anker Brink Lund i en mail til MediaWatch.

Selvfølgelig hænger tingene sammen
Forslaget har som sagt tidligere været nævnt i forbindelse med Medieudredningen fra 2009 og har også været foreslået af Venstre.

Ifølge medieordfører Ellen Trane Nørby (V) bakker oppositionspartiet fortsat op om at slå forhandlingerne sammen, fordi det ifølge hende ikke giver mening at diskutere de to ting separat:

”Du kan ikke sidde i ét forhandlingsrum og sige, at nu giver vi flere penge til DR, og så gå ind i det næste forhandlingsrum og så sige, at nu sparer vi på aviserne, og samtidig påstå, at det ikke har indbyrdes konsekvenser. Selvfølgelig har det det. Så første skridt er overhovedet at acceptere, at tingene er bundet sammen i dag, og at medierne er smeltet sammen,” lyder det fra ordføreren.

Hun fortæller, at oppositionspartierne i forbindelse med de netop afsluttede medieforligsforhandlinger pressede på for at få regeringspartierne til at anerkende netop det -  men uden held:

”Vi har jo sammen med Liberal Alliance, Konservative og DF sagt det minimum 20 gange til ministeren under medieforhandlingerne, at det ikke nytter noget, når regeringen siger, at der ikke er nogen sammenhæng, når de hvert år vil spare 40 mio. kr. på dagblade og samtidig give store to-cifrede millionerbeløb til DR. De to ting hænger sammen, og det påvirker hinanden. Og hvis man ikke vil anerkende det, så kommer man ikke videre,” siger Ellen Trane Nørby.

Overgangsperiode først, sammensmeltning derefter
Ifølge hende bør man følge anbefalingerne fra Medieudredningen, som opfordrede til først en overgangsperiode og derefter en helhedsløsning.

”Man kan selvfølgelig ikke gøre det fra den ene dag til den anden, da det er to forskellige støttesystemer. Men Anker Brink Lunds rapport giver et godt et billede på, hvordan man kunne gøre det med nogle overgangsscenarier, og så derefter med en fuldstændig sammensmeltning,” fortæller hun.

Det har ikke været muligt at få fat på Socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen til en kommentar.

- TBC