DR skal have en kulturkorrespondent

En ny medarbejder skal styrke kulturstoffet i DR´s nyhedsudsendelser. Opslaget kommer formentlig i denne uge.
Thomas Bo Christensen

Snart kommer der en ny korrespondent i folden hos DR.

Kulturdirektør i DR, Morten Hesseldahl, oplyser til Berlingske, at en ny kulturkorrespondent fremover skal give DR1´s nyhedsudsendelse en skarpere profil, når det gælder kulturstoffet:

”Vedkommende skal være vores ansigt udadtil og være en journalist, der forstår at lave kulturnyheder, som åbner sig for et større publikum. Kulturjournalistik kan nemlig godt have en tendens til at komme til at henvende sig til dem, der i forvejen er kulturinteresserede,” lyder det fra Morten Hesseldahl, der fortæller, at den nye korrespondent skal være bindeled mellem DR´s øvrige kulturredaktioner og nyhederne.

Den nye stilling bliver formentlig slået op i denne uge.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også