BBC Knowledgde opgraderes i YouSee-pakker

BBC Knowledge vil fremover kunne ses af alle YouSee-kunder, der har mellem- og fuldpakken.
Thomas Bo Christensen

BBC Knowledge, der siden 2010 kun har været tilgængelig gennem favoritpakken fra YouSee, bliver fra den 15. november opgraderet til at kunne ses af alle YouSee-kunder, der har mellem- og fuldpakken.

Derfor vil det i fuldpakken fremover være muligt at se BBC Entertainment, BBC Lifestyle, BBC World News og BBC Knowledge, mens BBC HD fortsat vil være en del af HD-pakken.

"BBC Knowledge er BBC’s flagskibsbrand, der viser BBC’s bedste og prisvindende dokumentarprogrammer, som både er underholdende og gør dig klogere. Programmerne er desuden kendetegnet ved at have meget passionerede værter, herunder bl.a. det populære Top Gear-team og Louis Theroux," udtaler Ian McDonough, Senior Vice President og General Manager EMEA, BBC Worldwide Channels, i en pressemeddelelse. 

I 2012 øgede BBC den samlede andel for hele kanalporteføljen i Danmark med 43 pct. sammenlignet med perioden januar-august 2011 og med 120 pct. sammenlignet med perioden januar- august 2010 (kilde: TNS Gallup).

BBC Knowledge bliver kun sendt digitalt.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også