Mediebureauer: TV 2´s seerflugt æder ekstra abonnementsindtægter

De ekstra 300 mio. kr., som TV 2 får i abonnements-indtægter som betalingskanal, ædes af vigende reklameindtægter p.g.a. af seerflugt, vurderer bureauer.
Thomas Bo Christensen

Siden årsskiftet har TV 2 opkrævet 10 kr. per husstand for at se TV 2´s hovedkanal, hvilket sender ekstra 300 mio. kr. om året i tv-stationens pengekasse. Men Politiken skriver i dag, at de indtægter ædes op af vigende reklameindtægter som følge af den senere tids seerflugt.

Det er i hvert fald vurderingen fra mediebureauerne IUM og MEC.

”TV 2 risikerer allerede næste år at miste mere i reklameindtægter, end de får ind i abonnementsbetaling,” siger head of broadcast i IUM, Jacob Olsen til Politiken.

Topchef på TV2, Merete Eldrup siger til avisen, at tv-stationen i foråret tabte forventede indtægter i forbindelse med overgangen til betalingskanal, men at TV 2 efter sommerferien har oplevet et yderligere dramatisk ”tab” af seere. Men selv om det er dårlige tider deler hun ikke mediebureauernes pessimisme for 2013 – tabet næste bliver ikke så stort, at det æder de ekstra 300 mio. kr., vurderer hun.

- TBC

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også