Sort skærm på TV 2's kanaler

TV 2, TV 2 News, TV 2 Zulu og TV 2 Charlie er ramt af fiberfejl og er gået i sort.
Thomas Bo Christensen

TV 2's kanaler er i øjeblikket afbrudt for minimum 1,4 millioner danske tv-seere. Politiken skriver, at årsagen er en fejl på forbindelsen mellem tv-stationen og Yousee.

”Der er fejl på den fiberforbindelse, der transporterer signal fra TV 2 i Odense til os. Så vi får ikke noget signal fra TV 2”, oplyser Ib Konrad Jensen, der er pressechef for Yousee, til Politiken.

Det er Yousee, der normalt sender signalet videre ud til sine egne 1,2 millioner kunder og har ansvaret for at sende det videre ud til kunder hos blandt andet Fullrate. Fejlen er angiveligt opstået på midtsjælland i TDCs distributionsnet. Forbindelsen forventes at være genetableret inden for en time.

Programmerne, som seerne lige nu går glip af, er dokumentarserien Grænsepatruljen på TV 2, nyheder fra TV 2 News, advokatserien Boston Legal på TV 2 Zulu og den tyske familieserie Doktor Kleist på TV 2 Charlie.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også