Skaaning: Forlang mere åbenhed fra DR

Når DR beder om flere penge til f.eks. børne-tv, skal politikerne forlange åbenhed om, hvordan licenskronerne forvaltes, skriver BT's chefredaktør, Olav Skaaning Andersen.

Politikerne skal kræve mere åbenhed om, hvordan DR forvalter licensmidlerne, skriver BT's chefredaktør, Olav Skaaning Andersen, i en klumme.

Det er et dårligt signal, at DR beder politikerne om ekstra bevillinger, og samtidig afviser at give MediaWatch aktindsigt i, hvordan mediehuset prioriterer de 3,5 mia. årlige licenskroner, skriver chefredaktøren.

"Midt i en medieforhandling, hvor der er lagt op til, at DR skal have mange flere millioner i en særbevilling til børne- og ungdoms-tv og de selvstændige medier er hårdt ramt af finanskrisen er der grund til at stille krav om mere åbenhed. DR har afvist at fortælle detaljeret om hvordan licensmidlerne fordeles og bruges på f.eks DR1, DR2, dr.dk og radiokanalerne. Det er ikke et rigtig godt signal, når man hvert år modtager 3,5 milliarder i tvangsudskrevne licensmidler," skriver Skaaning Andersen. 

Kulturminister Uffe Elbæk (R) og flere politikere på tværs af det politiske spektrum har bedt om mere åbenhed i DR. Og emnet er nu på bordet under de aktuelle medieforligsforhandlinger.  

"Lad os håbe, kulturministeren i et usædvanligt samarbejde med Venstre, SF og Socialdemokratiet kan skabe mere åbenhed om licensen. Det er der brug for," skriver Skaaning Andersen. 

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også