1,6 mio. så Forbrydelsen III

Tredje og sidste sæson af Forbrydelsen på DR1 kom stort set lige så solidt fra start som anden sæson.

1,6 millioner så første afsnit af Forbrydelsen III, skriver Dr.dk.

Det er stort set på niveau med premieren på anden sæson i 2009, hvor 1,7 millioner seere så med. Seertallet i 2009 svarede til, at krimiserien havde fat i 60 procent af alle, der havde fjernsynet tændt fra kl. 20 til 21 - og det samme gælder for gårsdagens premiere, skriver DR.

Ifølge tal fra DR's medieforskning fik første afsnit en seervurdering på 4,4 på en skala fra 1 (ringest) til 5.

Femmere var der også masser af i dagbladenes anmeldelser af første afsnit - der var fem stjerner fra anmelderne på bl.a. Berlingske, BT, Jyllands-Posten og Politiken. 

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også