Kurt Strand: DR's lukkethed er dobbeltmoralsk

DR's nej til at oplyse kanalbudgetter ligger i forlængelse af flere års tendens til, at DR lukker sig om sig selv, mener journalist Kurt Strand.

Når DR afviser at give oplysninger om, hvordan licenspengene prioriteres er det et udtryk for dels dobbeltmoral i organisationen, hvis undersøgende journalistik forlanger åbenhed af andre, og dels for en tiltagende tendens til lukkethed i DR.

Det skriver journalist Kurt Strand i en kronik i Kristeligt Dagblad. Kurt Strand var ansat i DR fra 1985 til 2010 og arbejder nu selvstændigt - blandt andet som vært på TV 2 News' program 'Presselogen'.

DR's nej til at give MediaWatch oplysninger om, hvordan licensmidlerne bruges, er, ifølge Kurt Strand, et eksempel på at DR gennem flere år er blevet en mere lukket organisation. 

"Virksomheden DR har strømlinet sine kommunikationsstrategier, intern debat er svundet ind til et absolut minimum, og offentlighedens muligheder for at kigge kulturinstitutionen DR i kortene er reduceret markant," skriver Kurt Strand og giver som eksempel, at DR har lukket medarbejderbladet DRåben, der tidligere var forum for debatter om programkvalitet, prioriteringer og nye projekter.  

Kurt Strand skriver, at lukketheden er et paradoks for DR, der sender flere journalistiske programmer som 'Kontant' og 'Bag Facaden', der kræver åbenhed af andre, og "bruger alle tænkelige midler for at få tavshed vekslet til tale."

- JHT

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også