Borgerne har ikke brug for at kende DR's konkrete fordeling og prioritering af licensmidlerne for at vurdere, om DR bruger de 3,5 mia. licenskroner godt.

Det mener DR's direktør for Jura, Politik og Strategi, Caroline Reiler.

Som MediaWatch skrev i fredags, vil DR ikke oplyse, hvordan licensmidlerne fordeles mellem huset mange forskellige radio- og tv-kanaler. Og det er et problem, mener blandt andre mediejurist Oluf Jørgensen, der peger på, at borgerne havde ret til at vide, hvordan licensmidlerne blev prioriteret og mener, at DR misfortolker Radio- og Fjernsynsloven i spørgsmålet.

Men information om kanalbudgetter kan hæmme DR i konkurrencen med private medier, der ikke er underlagt krav om offentlighed, skriver DR-direktør Caroline Reiler, i en mail til MediaWatch.

"Til syvende og sidst handler det om at passe bedst muligt på licenskronerne, ved ikke at stille DR (og TV 2 regionerne) ringere," skriver hun.

Der er allerede "omfattende kontrol"
På spørgsmålet om, hvordan borgerne så kan vurdere, hvorvidt DR forvalter de 3,5 mia. årlige licenskroner hensigtsmæssigt, henviser hun til DR's årsrapport og public service-redegørelse. Den indeholder ikke tal for, hvor mange licenspenge der bruges på hhv. radio, tv og online eller på de forskellige kanaler, men alene overordnede nøgletal om DR's samlede budget samt en vurdering af, om organisationen opfylder de indholdskrav, som public service-kontrakten indeholder. Årsrapporten revideres af rigsrevisionen og forelægges regeringen og Folketinget.

"Der er således en ganske omfattende kontrol med, hvordan DR forvalter licensmidlerne," skriver Caroline Reiler.

"Det skader konkurrencen"
På spørgsmålet om, hvordan det konkret vil være en konkurrencehæmsko at oplyse generelle kanalbudgetter, sådan som BBC gør, svarer Caroline Reiler, at det "alt andet lige ville stille DR ringere".

I forbindelse med koncessionen på P2, som den tidligere regering løftede ud af DR (og som altså senere blev til Radio24syv), blev DR bedt om at offentliggøre budgetterne for P1, P2 og P3. Men hvordan det konkret har påvirket DR's situation og konkurrence, er svært at sige, skriver Caroline Reiler.

"Det er svært at afgøre helt præcis, hvilken indflydelse offentliggørelsen af disse interne programvirksomhedsoplysninger har bevirket i det konkrete tilfælde. Men også på radioområdet gælder det, at hvis DR pålægges særlige krav, vil det alt andet lige stille DR ringere end de øvrige aktører i markedet," skriver hun.

"Undtagelsen gælder også kanalbudgetter"
Rent juridisk er DR i Radio- og fjernsynsloven fritaget pligten til at give aktindsigt i visse økonomiske og programmæssige forhold, fordi man vil sikre DR's frihed. DR mener, at undtagelsen omfatter generelle oplysninger som kanalbudgetter og har derfor afvist en begæring om aktindsigt fra MediaWatch. Mediejurist Oluf Jørgensen er uenig, og siger, at DR” misfortolker loven”, når huset afviser aktindsigter i generelle økonomiske forhold.

Men DR fastholder, at havde det været hensigten med loven blot at fritage DR fra at oplyse om konkrete programmer, så havde der stået præcist det i loven. 

"Ordene ”programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil” begrænser sig ikke til konkrete udsendelser,” skriver Caroline Reiler og fremhæver, at formålet med loven er at give DR så frie redaktionelle og kunstneriske tøjler som muligt.

- JHT