Brugtbilforhandler påkører DR-hold

I nyt afsnit af 'Bag Facaden' kører en bilforhandler frontalt mod DR's kamerahold og deres tv-vogn, mens holdet optager.
Per Fanefjord Laursen

I det nyeste afsnit af DR’s afslørende program, ’Bag Facaden’, sætter en brugtvognshandler nye standarder for umiddelbare reaktioner, skriver BT.

Konfrontationen med DR var så uoverskuelig for bilhandleren, at han reagerede ved at sætte sig ind i en bil og køre den frontalt mod DR's kamerahold og deres tv-vogn, mens holdet optog.

DR’s vært på ’Bag Facaden’, Maria Andersen, undgik med nød og næppe at blive ramt af den vildtfarende bil, efter at hun havde konfronteret personen.

Den voldsomme episode opstod, efter at DR i mandagens udgave af ’Bag Facaden’ dokumenterer, at bilhandleren og hans bror har været involveret i snyd i forbindelse med salg af brugte biler.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også