Global: ABC sagsøgt for "pink slim"

Amerikansk kødproducent har sagsøgt ABC for 1,2 mia. dollars i injuriesag, flere kendte kræver erstatning af News Corp., og så har små sites mere brug for sociale medier...

ABC News sagsøgt for 1,2 mia. dollars for ”pink slim”
ABC News er blevet sagsøgt for 1,2 mia. dollars for en historie om kød. Det amerikanske selskab Beef Products Inc har sagsøgt ABC News for injurier efter nogle programmer, som kanalen sendte om USA’s største producent af ”lindt oksekød” - et halvflydende kødprodukt, der bruges som ”fyld” i hakkekød, og som ABC kaldte ”lyserødt slim” . Ifølge selskabet har ABC – urigtigt – fortalt seerne, at produktet ikke var sikkert, sundt - og ja, at det slet ikke var kød. Efterfølgende tabte selskabet indtjening i hundred-millioner-klassen og måtte fyre halvdelen af medarbejderne. ABC afviser, at der er hold i anklagerne.
Kilde: Reuters


Små nyhedssites har mest brug for sociale medier
Små websites er bedre til at udnytte sociale medier, end store websites. Det viser et forskningsprojekt foretaget af amerikanske forskere, der har kortlagt relationerne mellem 300 websites i Chicago. Over to uger analyserede forskerne, hvordan de forskellige sites linkede til hinanden, og hvorfra de fik deres trafik. Generelt fik siderne omkring 23 pct. af deres links fra sociale medier – primært Facebook. Men for små sites var over halvdelen af de links, der sendt trafik videre til dem, på sociale medier.
Kilde: Poynter.org

Flere celebs sagsøger News Corp
Hugh Grant er nu stødt til flokken af kendte, der sagsøger Rupert Murdochs News Corp for at have hacket hans telefon og krænke hans privatliv. Hugh Grants søgsmål kom akkurat inden 14-september-deadlinen for civile erstatningskrav i skandalen om telefonhacking ved News Corps aviser. Fodboldspilleren Wayne Rooney og Cherie Blair har også lagt sag an. News Corp har allerede afsluttet 50 søgsmål i sagen og regnre med, at der vil være mindst 100 nye søgsmål på vej.
Kilde:Guardian.co.uk

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også