Talentprogrammer styrker dommernes X Factor

Ud over en pæn løn, så giver programmer som 'Voice' og 'X Factor' dommerne vigtig eksponering.

Hvorfor vælger professionelle musikere at optræde som dommere i talentshows skræddersyet til familien Danmark?

Mange har måske stillet sig det spørgsmål og konkluderet, at der må være mange penge i prime time-dommertjansen for musikere som Steen Jørgensen, Pernille Rosendahl og Anne Linnet. 

Der er penge at hente - ifølge Berlingske giver X Faktor omkring 800.000 i lønposen, mens Voice betaler mellem 1 og 2 mio. kr.

Men måske vigtigere endnu: Programmerne giver musikerne en helt unik eksponering, der kan styrke og forlænge den offentlige interesse for deres egen x-faktor.

Det vurderer brandingrådgiver og forfatter Peter Horn i Berlingske.
"Mediebilledet er i dag meget fragmenteret, og man bliver ikke berømt som tidligere ved bare at være på TV. Nu skal man være på
flere steder. Det ved musikernes pladeselskaber og managere. Det handler om at være på, når det tjener til et formål – bl.a. ved lanceringen af et nyt album eller en koncertturné," siger han til Berlingske.

Og tilfældigvis er fire af de seks aktuelle dommere i den kommende sæson af  X Faktor og Voice pladeaktuelle i efteråret. 

Det gælder L.O.C., Xander og Sharin Foo, der også er på skærmen i Voice. Og Anne Linnet udgiver en ny plade i efteråret, inden hun optræder som dommer i X Faktor fra januar og frem. 

Ifølge Berlingske fik Lene Nystrøm, Sharin Foo og Steen Jørgensen i 2011 1 mio. kr. for at deltage Voice, mens L.O.C. fik to mio. kr. for samme program. Og Pernille Rosendahl, Thomas Blachman og Cutfather fik i 2012 omkring 800.000 kr. for X Factor.

- JHT
 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også