TV 2 i tænkeboks efter Vild med dans-exit

Skuespilleren Thomas Bo Larsen forlader Vild med Dans på grund af sin knæskade - om der skal findes en ny deltager er ikke afgjort endnu.

TV 2 skal - måske - på lynjagt efter en kendt dansker med mod på at lære nogle dansketrin hurtigt.

Tv-stationen har i dag meldt ud, at skuespiller Thomas Bo Larsen trækker sig fra showet på grund af den knæskade, han fik under træningen op til Vild med dans-premieren i fredags. Om hans partner Mie Moltke får en frisk makker eller udgår sammen med skuespilleren, har TV 2 ikke lagt sig fast på.

"Det er vi selvfølgelig rigtig kede af, da vi er sikre på, at Thomas ville have været en fantastisk deltager. Hvordan vi gør fremadrettet, vil vi bruge de næste par dage på at beslutte," siger Gitte Madsen, underholdningschef på TV 2, til Tvtid.dk.

- LR

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også