Matador og Vild med dans vinder weekenden

'Vild med dans' og 'Matador' var bomstærke formater i det første weekendopgør mellem TV 2 og DR1, og tv-forbruget steg 35 procent lørdag aften.
Per Fanefjord Laursen

Første fase i en intens efterårskamp mellem DR1 og TV 2 om seerovermagten i weekenden er skudt i gang.

‘Vild med dans’ stødte sammen med DR1’s nye version af ‘Husk lige tandbørsten’.

Første runde af danseshowet trak 1.023.000 seere og lagde afstand til DR1's underholdnings remake, der fik 724.000 seere.

Senere på aften hentede TV 2's Live fra Bremen 726.000 seere

"Første runde Vild med dans ligger ca 100.000 under premieren i 2011, mens DR tilsvarende hæver seertallet i timeslottet i forhold til 'Skjulte stjerner' i 2011," siger Broadcast Manager Jakob Olsen, IUM.

Lørdag præsenterede DR1 endnu en gang seerne for Matador. Den klassiske serie var denne lørdag i selskab med en vigtig fodboldlandskamp på TV 2, men det påvirkede ikke seriens tiltrækningskraft ret meget.

Langt flere lørdag seere
Der står formentlig en dvd med alle Matador afsnit i én mio. danske husstande. Alligevel var der knap én mio seere til de to første afsmit af Matador, samtidig med at TV 2 sendte VM kvalifikationskampen Danmark -Tjekkiet.

'Matador' blev i snit set af 967.000 seere til de to afsnit. Det pressede fodboldlandskampen på TV 2, som blev set af 845.000 seere i gennemsnit til til de to halvlege.

"Alt i alt gik det stort set som ventet. Matador og fodbold i kombination hævede serningen mellem 20-21.00 med ca 35 procent ift sidste lørdag. TV 2 og DR stod samlet for ca. 75 procent af seningen mod ca. 40 procent sidste weekend,"  siger Jakob Olsen.

De kommende lørdage skal Matador konkurrere med TV 2's ‘Voice - Danmark største stemme’, og uden VM-kamp synes der potentiale til lidt mere for 'Matador'. Da den blev sendt i efteråret og vinteren 2006 løbende frem til foråret 2007, var der i snit 1.510.000 seere til de 24 afsnit.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også