TV 2 skal trimmes for at finde millioner til hovedkanalen

Effektivisering af TV 2-organisationen skal give ekstra programkroner til hovedkanalen, siger TV 2-direktør, der dog ikke vil lægge sig fast på at skulle skaffe 100 mio.
Per Fanefjord Laursen

Det er ikke sikkert, at TV 2 kan skaffe hele 100 mio. kr. i 2013 til hovedkanalens programoprustning. Investeringen skal findes med en kombination af nye indtægter og besparelser, som TV 2-direktøren bebudede i forrige uge.

“Vi er ikke sikre på, at vi når 100 mio., men vi vil gøre en indsats for at skaffe et beløb i den størrelsesorden. Derfor har vi bedt alle afdelinger se på en effektivisering af driften. Det indbefatter ikke besparelser på f.eks. programindkøb på nogle af kanalerne, men enkelte programmer kan komme til overvejelse,” siger TV 2-direktør Merete Eldrup.

“Øvelsen udelukker ikke afskedigelser. Det handler om at trimme kanterne og gøre tingene smartere, og det kan man altid i en stor organisation,” siger hun.

Reklame er uforudsigelig
Den præcise besparelse, TV 2 kan opnå, kendes altså ikke, og heller ikke, hvor meget ekstra, TV 2 kan regne med at tjene i 2013.

“Vi kan nogenlunde regne med abonnementsindtægterne, men som altid er reklamemarkedet en meget uforsigelig faktor.”

TV 2-ledelse samler trådene i november, når man har et bedre bud på, hvordan reklamemarkedet vil arte sig i 2013 og har input til besparelserne fra diverse afdelinger.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også