Bureauer: TV3 ramt af reality-'overload'

TV3's mandag aften ligger seermæssigt lavt i vandskorpen i den ugentlige reality-konfrontation med Kanal 5.
Per Fanefjord Laursen

Den tredje omgang mandagskamp om realitysegmentet fik ny benzin i går aftes, da Kanal5 lancerede sin public service-reality serie ‘Alt for Danmark’, der kom udmærket fra start.

Det er i det hele taget SBS, der slipper bedst ud af konfrontationen med TV3 om alle afskygninger af realitygenren, konstaterer MEC’ broadcast-afdeling.

“Generelt ligger alle TV3's formater i reality-genren under niveau. En tommelfingerregel er, at et primetime underholdningshow på TV3 bør holde 150.000 seere, og ikke under 100.000 seere. Det har TV3 svært ved at leve op til, når man ser på mandagens tal,” siger MEC’ Broadcast Director Flemming Jensen.

“Jeg tror flere ting spiller ind. SBS og TV3 har indledt en ren krig på reality, der udforsker mange hjørner af genren, og der er kun et afgrænset antal seere, der har lyst til at se det. Jeg vil nærmest kalde det et reality-overload mandag aften.”

Dumper hos seerne
Det kan være svært at stille en endegyldig diagnose på TV3's mandag, vurderer IUM.

“Bortset fra at der er overload på reality, og TV3's udbud åbenbart dumper hos seerne målt på kvalitet, tiltrækningskraft og sympati," siger Broadcast Manager Jakob Olsen, der ikke mener, at TV3 er tilfredse med sin perfomance.

Trods en svær mandag ligger TV3-kanalernes kommercielle share (21-50) i de seneste to uger på samme niveau som i 2011. SBS-kanalerne ligger et par point højere end i 2011.

Reality konfrontation mandag
Kl. 19.00
Kanal5: Bypiger søger bonderøve, 73.000 seere
TV3: 6 på date, 59.000 seere

kl. 20.00
TV3: Gustav og Linse på udebane, 109.000 seere

Kl. 21.00
Kanal5: Alt for Danmark, 159.000
TV3. Familien fra Holtewood, 103.000

kl. 22.00
Kanal5: Kongerne af Rømø, 134.000
TV3: Fristet, 85.000

Kilde: Gallup, MEC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også