Seerne fandt nyt TVA uden problemer

Seerne fulgte i går uden problemer med TV Avisen til den nye sendetid kl. 21.30. TVA fastholdt et normalt seerniveau i går, konstaterer MEC.
Per Fanefjord Laursen

Mandag aften lancerede DR sin nye strategi for hovedkanalen, hvor DR1 flyttede TV Avisen en halv time frem til kl 21.30.

Målet med flytningen er at forlænge DR1's primetime og gøre plads til et andet flow mellem 20.00 og 21.30.

Flere fagfolk havde advaret om en seerblødning, men TVA klarede opgaven uden problemer på premieredagen, konstaterer MEC, der har set på seervanerne for Mediawatch.

“Seerne fulgte TVA ind i nyt timeslot kl. 21.30. TVA holdt niveauet i går med 660-670.00 seere,” siger Broadcast Director Flemming Jensen, MEC.

“Seerne er nærmest upåvirket af flytningen, og de søgte endda mod TVA op til den nye sendetid. TVA mærker først en sivende opbakning efter 21.50.”

TV2 News etablerede for nogle uger siden en '21news' udsendelse med Michael Kamper i spidsen for at samle de hjemløse seere op kl 21.00. 21news har form som en éntimes TV avis, men ikke helt samme ressourcer.

“Den øvelse er ikke lykkedes den første dag. 21news ligger på samme niveau som normalt, nemlig 18.000 seere.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også