HBO vil erobre tv-terræn med nye tv-serier til spotpris

Lav pris og premierefriske tv-serier skal fra midten af oktober give amerikanske HBO en bid af det danske net-tv marked.

Der lagt op til heftig nærkamp om kunderne i efteråret mellem danske og udenlandske aktører på det gryende marked for streaming-tv.

Ud over Netflix, der lancerer sit koncept i efteråret, har amerikanske HBO i dag også løftet sløret for den skandinaviske offensiv, der kommer samtidig. Fra midten af oktober vil HBO lokke med kvalitets tv-serier som 'Sopranos' og 'Game of Thrones' - samt dansk premiere på nye serier mindre end 24 timer efter premieren i USA. Pris: 10 euro om måneden, eller godt 70 kr. Ud over abonnementstilbuddet har HBO også filmudlejning på menuen.

HBO distribueres via nettet og kan ses på smart tv, tablets, smartphones, spillekonsoler og computere.

De danske aktører er på vej med modtræk til de kommende udenlandske on demand-tilbud. YouSee lancerer i efteråret deres bud på en streamingtjeneste, YouBio, og Stofa er fulgt efter og har meldt sin entré på markedet inden nytår.

- PFL, LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også