Mandage bliver reality-kamppladsen

Mandag aften er efterårets kampplads for realityshows i alle afskygninger. Der var premiere på flere af de bløde og rå af slagsen i aftes.
Per Fanefjord Laursen

Mandag aften var den store premiereaften på reality-shows i alle afskygninger.

TV3 søsatte et helt batteri af friske reality-tilbud i den bløde kategori.

Først ‘6 på date’ med Frederik Fetterlein kl. 19.00, ‘Gustav og Linse på udebane’ kl. 20.00 og ‘Familien fra Holtewood’ kl 21.00.

Programmerne sikrede TV3 henholdsvis 118.000 seere, 188.000 seere og 200.000 seere.

Den rå vare
Kl. 22.00 havde Kanal 5 premiere på den rå udgave af reality-varen - anden sæson af SBS’ ‘Kongerne’, der denne gang er ‘Kongerne af Rømø’. De trak 144.000 seere.

“Det tegner rigtig godt for et af sidste års mest debatterede programmer og en af sommerens mest omtalte programmer set i lyset af den falske voldtægt-anklage mod en af deltagerne," siger Jesper Jürgensen, informationschef på SBS Media, der vurderer at SBS samlet set kom godt igennem mandag aften overfor TV 3's premiereaften.

Næste mandag har TV3 premiere på en ny sæson af ‘Fristet’, der er en skærpet version af konceptet, og udfordrer Kanal 5 kl. 22.00.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også