To kvinder og én Blachman: X Factor-dommerne på plads

Det bliver alligevel til en runde mere for Thomas Blachman i X Factor, hvor han får selskab af to kvinder i dommerpanelet.

To nye ansigter og en gammel kending. Den nye dommertrio i X Factor er på plads, oplyser DR i en pressemeddelelse. Det betyder gensyn med Thomas Blachman, der ellers havde bebudet, at han lige som de to øvrige tidgliere dommere, Pernille Rosendahl og Cutfather, ville tage en pause fra DR's talentshow.

I den kommende sjette sæson af X Factor får han selskab af to kvinder i dommerpanelet: Ida Corr og Anne Linnet, hvis søn Xander Linnet i øvrigt skal være dommer i TV 2's pendant til X Factor, 'Voice - Danmarks største stemme', i efteråret.

DR's underholdningschef, Jan Lagermand Lundme, siger i meddelelsen:

”Ida Corr er Danmarks popdronning, og hun har posen fuld af erfaringer, som jeg er sikker på, hun rundhåndet vil dele ud af til de håbefulde deltagere. Og så er det selvfølgelig kæmpestort, at vi har fået Anne Linnet med. Noget større navn og nogen mere kvalificeret dommer, kunne vi ikke have drømt om. Det bliver en sand fornøjelse at opleve hende sammen med to så forskellige skikkelser som Blachman og Ida Corr, og jeg glæder mig som et lille barn til sæsonstarten! Og så er det superfedt, at Blachman fortsætter. Vi går en stor sæson i møde, det er jeg ganske sikker på.”

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også