Wexø: Ny TV 2-kanal er på trapperne i 2013

TV 2 lancerer en ny tv-kanal i 2013, men hvad det bliver er endnu uafklaret. Flere ideer er i spil, herunder en knopskydning med en ren erhvervskanal.
Per Fanefjord Laursen

TV 2 lancerer en ny kanal i 2013, og meget har indtil videre indikeret, at der knopskydes med en 'TV 2 Finans'-kanal.

En særlig TV 2-kanal med finans- og erhvervsstoft efter News-opskriften er stadig et godt bud, som beskrevet på MediaWatch.

Men andre muligheder indgår i ledelsens overvejelser.

Chefen for TV 2 Networks, Maiken Wexø, bekræftede under TvFestival, at der er en TV 2-kanal på trapperne, der også kunne være i hendes regi.  Altså, en kanal der ikke ligger under TV 2 Nyhederne og News.

”Ja, der er en ny kanal på vej i 2013 fra TV 2, og der er flere ideer i spil,” sagde Wexø, der er chef for Zulu, TV 2 Film og Charlie.

Maiken Wexø ville ikke dele TV 2's overvejelser med salen og meddelte, at omverden blive klogere på projektet, når TV 2 er klar.

Gode argumenter for finans
TV 2's overvejelser af nye kanaler har stået på længe, og programdirektør Palle Strøms brutto ønskeliste ligger stadig skrivebordskuffen. Men de gamle idéer om en kvindekanal, en livsstilskanal og slet ikke en børnekanal synes realistiske i dag.

Derimod er en knopskydning efter News-konceptet temmelig oplagt. Erfaringerne er gode; man får meget live dansk tv for pengene, når kanalens omdrejningspunkt er et live studie, hvor gæster kommer som perler på en snor til længere interviews, som så genudsendes flere gange over dagen, kombineret med live nyhedsopdateringer.

Ifølge MediaWatch oplysninger har der over en periode foregået en intern skønhedskonkurrence, hvor man argumenterer over for ledelse for, om det skal være en finanskanal, en sportskanal, eller måske en vejrkanal, der skal være den nye baby.

TV 2-ledelsen er før sommeren angiveligt blevet præsenteret for flere modeller til en finanskanal. Først den dyre. Så en særdeles billig model. Dertil kommer alle tænkelige finansieringskombinationer, herunder hvilket prisniveau en highpay-kanal skal lande på; hvorvidt nøgledistributørerne kan se en fornuftig forretning i den model, og hvorvidt der kan findes 4-5 tunge sponsorer, der vil lægge en solid økonomisk bund.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også