MediaWatch

Masser af tv-satire i efteråret

Den tidligere jægersoldat BS Christiansen har fået nye følgesvende. Fremover bliver det hverken Bubber eller basser, der skal med den efterhånden garvede tv-personlighed på eventyr. I stedet bliver det bl.a. en dværg, en blind og folk med manglende lemmer, der skal med ud i verden – nærmere betegnet Afrika – i TV2-programmet ”BS og outsiderne”.

Den tidligere jægersoldat BS Christiansen har fået nye følgesvende. Fremover bliver det hverken Bubber eller basser, der skal med den efterhånden garvede tv-personlighed på eventyr.

I stedet bliver det bl.a. en dværg, en blind og folk med manglende lemmer, der skal med ud i verden – nærmere betegnet Afrika – i TV2-programmet ”BS og outsiderne”.

Det er et af de programmer, som TV2 satser på i den kommende tid, og som blev afslåret, da der var åbent møde med kanalcheferne fra TV2, TV2 Networks, DR1, DR2 og TV3 på den første session på årets tv-festival.

Big characters vs. værdi-debat
Kanalcheferne var blevet bedt om at medtage klip fra nye programmer, der i den kommende tid ruller over skærmen.

Programchef på TV2, Keld Reinicke viste klip fra den nye BS-serie og fortalte, at TV2 vil fortsætte med at lave programmer med ” big characters” som f.eks. den BS Christiansen.

Kanalchef på DR1, Lotte Lindegaard, fortalte, at ”DR i højere grad fremover skal diskutere værdier”, og at det bl.a. skal ske i stationens store satsning ”Gør Danmark dansk”, som der blev vist klip fra.

Programmet samler seks mennesker – tre etniske danskere og tre indvandrere - der skal leve sammen og undersøge spørgsmålet; Hvad er egentlig dansk?

Desuden fortalte Lotte Lindegaard, at flytningen af TV-Avisen, som giver en længere prime time på DR1, vil blive udnyttet til nye, originale programmer.

Herefter stod den på satire.

Rigeligt med satire
Både TV3, DR2 og TV2 Networks havde medbragt klip i den lidt mere humoristiske ende.

I lighed med TV2 vil TV3 fokusere på allerede kendte personligheder fra TV3-universet, fortalte programdirektør Morten Mogensen.

Det kommer bl.a. til udtryk i en ny serie med de to reality-stjerner Linse Kessler og Gustav Salinas, der skal på roadtour i både ind- og udland, hvor de bliver kastet ud i uvante situationer i serien ”Gustav og Linse på udebane”.

Den spritnye kanalchef på DR2, Mchael Thouber, havde også medbragt et klip, som i lighed med DR1-satsningen også har indvandrere i en hovedrolle.

I satireserien ”Det slører stadig” er fire indvandrerkvinder på slap line, og ifølge Michael Thouber er serien ”et godt bud på, hvordan satire kan handle om den aktuelle dagsorden”. Samtidig lovede Michael Thouber, at han og med-chef Adam Holm vil rydde op i ”mormoren” på DR2 og bl.a. sende alle krimierne fra væk, ligesom en stor del af historie-stoffet vil rykkes over på DR K.

Mere Zulu Comedy
Endelig kunne Maiken Wexø fra TV2 Networks, der bl.a. Zulu og Charlie, vise klip fra en intro-video til Zulu Comedy Galla Show 2012, hvor det igen bliver skuespilleren Nikolaj Lie Kaas, der er vært.

Moderator i sessionen, tv-værten Anders Stahlschmidt, spurgte i forbindelse med klippet, om det bliver ved med at være sjovt med comedy-tv på Zulu.

”Du er bare ikke i målgruppen længere,” svarede Maiken Wexø kækt og understregede, at Zulu får en stadig yngre målgruppe.

- TBC

Mere fra MediaWatch

Briefing: Ugen i mediebranchen

Opsigelse i Ekstra Bladets ledelse, Podimo henter trecifret millionbeløb og Zentropa-chef frygter "international leverpostej" i dansk fiktiion er nogle af de vinde, der har blæst og formet det danske medielandskab i denne uge. Få dit overblik her.

Læs også

Seneste nyt

Se flere jobs