Årets TvFestival skudt i gang

Der var både ros, men også en vigtig påmindelse om, at tv-branchen skal leve op til sine forpligtigelser, da socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen åbnede årets TvFestival, der løber af stablen i dag og i morgen i Tivoli Congress Center.

Der var både ros, men også en vigtig påmindelse om, at tv-branchen skal leve op til sine forpligtigelser, da socialdemokraternes medieordfører Mogens Jensen åbnede årets TvFestival, der løber af stablen i dag og i morgen i Tivoli Congress Center.

”Det allervigtigste for medie- og tv-udviklingen er, at I, der leverer indhold, fortsat har en gejst, og kreativitet og fingerspidsfornemmelse, der gør, at folk hænger ved ude ved skærmene. Det er det, der tæller. Og jeg må konstatere, at I løser opgaven, når folk ser mere tv end nogensinde. Det er jeres fortjeneste, og det synes jeg, der er grund til at være stolte af,” lød det opmuntrende fra Mogens Jensen til salen, der var fuld af tv-ledere, produktionsfolk og andre mediefolk.

Medieforhandlinger fredag
Men Mogens Jensen mindede også om, at tv-branchen bærer et stort ansvar for at levere kvalitet til danskerne. Ikke mindst når det gælder børne-tv, som er et af socialdemokraternes store fokuspunkter i forbindelse med de medieforhandlinger, som medieordføreren afslørede begynder i morgen.

”Vi har en forpligtigelse i at sikre, at børn kan se tv med meget høj kvalitet. Der er for meget slik og for få vitaminer i børne-tv i dag,” lød det fra socialdemokraten, der fortalte, at han var positiv over for DR´s nye børne-tv strategi, men samtidig mindede om, at TV 2 også har et ansvar på det område.

Både til nyheder og reality
Endelig fortalte medieordføreren, at han selv har et stort og alsidigt medieforbrug. Han er både til nyheder på DR, TV 2, BBC og CNN, men også til dramaserier og film – men helst uden reklamepauser, pointerede han.

Desuden afslørede Mogens Jensen, at han både følger med i reality-serierne 'Paradise Hotel' og 'For lækker til love', hvilket udløste latter og klapsalver fra salen. Han tilføjede, at det gjorde han for at kunne følge med i diskussionen, når skoleklasser var på besøg på Christiansborg...

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også