Ramasjang: Masser af dansk børne-tv

For tre uger siden beklagede Radio- og tv-nævnet i en pressemeddelelse, at andelen af dansk og nordisk produceret tv for børn er faldende hos DR.

Andelen af tv-programmer af dansk oprindelse til børn er faldet fra 43,5 pct. i 2008 til 33,4 pct. i 2011, skrev formanden for Radio- og tv-nævnet Christian Scherfig.
Per Fanefjord Laursen

For tre uger siden beklagede Radio- og tv-nævnet i en pressemeddelelse, at andelen af dansk og nordisk produceret tv for børn er faldende hos DR.

Andelen af tv-programmer af dansk oprindelse til børn er faldet fra 43,5 pct. i 2008 til 33,4 pct. i 2011, skrev formanden for Radio- og tv-nævnet Christian Scherfig.

"Bag det relative fald ligger det faktum, at DR siden 2005 har øget mængden af danskproduceret tv til børn med hele 50 procent. Så det, at procentdelen er faldet, er ikke udtryk for, at der er mindre danskproduceret tv til børn på DR's kanaler," præciserede bestyrelsesformand Michael Christiansen over for Berlingskes Nyhedsbureau.

Træt af misforståelse
Trods den opklaring bredte der sig i de efterfølgende sommeruger en fornemmelse af, at DR sender færre danskproducerede timer for børn, og den misforståelse er Kirstine Vinderskov, kanalredaktør for DR Ramasjang, nu blevet træt af.  

I et debatindlæg i Politiken i dag gentager hun, at DR ikke har skåret ned på de dansk-producerede tv-programmer til børn.

“Over de seneste år har vi oven i købet øget sendetiden til danske børn markant. Det betyder - og det fremgår sjældent af debatten – at der aldrig er blevet sendt eller produceret så meget dansk børne-tv som i dag,” skriver hun.

Vinderskov henviser videre til en Politiken-klumme af journalist og forfatter Tarek Omar, der også havde det indtryk, at der produceres færre danske timer. Men Talek Omar foreslog samtidig, at det måske er ude af trit med virkeligheden, når alt udenlandsk indhold fremstilles som billigt bras, mens de originale dansksprogede programmer repræsenterer en gedigen kulturel og faglig stimulering af de små.

"Jeg er helt enig i Omars holdning til indkøb - der er masser af fantastisk børne-tv, der ikke produceres i Danmark," siger Kirstine Vinderskov til MediaWatch.

To kanaler fra januar
I det nye år lancerer DR en ny børnekanal for at kunne levere børne-tv til både de store skolebørn og til de mindre børn, skriver kanalchefen. I erkendelse af, at en treårig og en 12-årig hverken har de samme interesser eller forudsætninger, når de ser tv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også