Brüchmann: Pas på Ulla Terkelsen, TV 2

Sport er underholdning. Sport er kultur. Men gør man det rigtigt, kan sport også stå alene uden at blive høvlet til i pærevælling af sovs, kartofler og glasur og fernis.

Det skriver kommentator Peter Brüchmann i BT i en opsang til DR og TV 2's OL-dækning på fem kanaler - især henvendt til kanalernes brug af en sværm af værter.
Per Fanefjord Laursen

Sport er underholdning. Sport er kultur. Men gør man det rigtigt, kan sport også stå alene uden at blive høvlet til i pærevælling af sovs, kartofler og glasur og fernis.

Det skriver kommentator Peter Brüchmann i BT i en opsang til DR og TV 2's OL-dækning på fem kanaler - især henvendt til kanalernes brug af en sværm af værter.

Vrider Terkelsen
Natasja Crone beviser hver aften, at hun er en blandt de bedste tv-værter i landet. Men der er masser af eksempler på, at det ikke virker. Især TV 2 er panisk angste for at lade sporten stå alene på hovedkanalen, at der partout skal trækkes Natholdet, Morgen-TV og Ulla Terkelsen ned over det hele, skriver Peter Brüchmann.

“TV 2 vrider også Ulla Terkelsen til sidste dråbe. Pas venligst på Ulla, TV 2. Ellers ødelægger I hendes brand. Brug hende, hvor hun virkelig giver mening. Og pas på TV 2, Ulla. Ellers udvander du stationens brand. Jeg er med på, at London er hendes hjemmebane. Men skal hun helt ned i robassinet eller ind på brydemåtten, før det konstateres, at hun ikke har noget meningsfuldt at  sige netop der?”

Breinholt er go' men ikke Stewart
Peter Brüchmann mener, at Anders Breinholt, der gør det fremragende på sin hjemmebane sent om aftenen med bid og grin

“Hvis Breinholt og Co. vil have et godt råd til at bevare selvtilliden, så lad for himlens skyld være med at se amerikanske Jon Stewart fra The Daily Show om OLs åbning. Det var på uhørt højt niveau helt uden sjove buksebuler eller fnis-fnis.”

OL's A-par
I London har DR tabt den føring, DR tilkæmpede under dækningen af EM.

“Her ser vi Peter Møller gå lidt vel rigeligt i falset-begejstring til håndbold, mens Morten Ankerdal til gengæld på TV 2 er på sin hjemmebane på den brede, eliteidræts-pallet og sammen med Natasja Crone med afstand er OLs A-par,” skriver Peter Brüchmann, der er tidligere chefredaktør på BT fra 2008-2012 og i dag er tilknyttet avisen som fast kommentator og skribent.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også