Vraget tandbørste-vært gafler nyt X-factor-program

Han fik ikke tjansen som Casper Christensens efterfølger i det kommende ”Husk lige Tandbørsten”-program, men nu står DR Mama-værten til at lande et job på det nye DR3. Ekstra Bladet skriver således, at han får sit helt eget ’X Factor’-program på den nye tv-kanal, der næste år erstatter DR Mama og DR Update.
Thomas Bo Christensen

Han fik ikke tjansen som Casper Christensens efterfølger i det kommende ”Husk lige Tandbørsten”-program, men nu står DR Mama-værten til at lande et job på det nye DR3.

Ekstra Bladet skriver således, at han får sit helt eget ’X Factor’-program på den nye tv-kanal, der næste år erstatter DR Mama og DR Update.

Ifølge Ekstra Bladets kilder skal programmet sendes direkte lige efter fredagens liveshow, hvor Emil Thorup skal have reaktioner fra udstemte deltagere og diskutere aftenens dramaer.

Underholdningsredaktør i DR, Jan Lagermand Lundme, udtaler til Ekstra Bladet:

”Det er rigtigt, at vi har nogle tanker om det. Men det er for tidligt at tale om det endnu. Men det er da oplagt at lave programmet”.

Eb.dk skriver, at programmet koster DR en god sum penge, fordi selve konceptet skal købes hos Simon Cowell og produktionsselskabet FremantleMedia, der ejer rettighederne. Til gengæld vil man med showet give DR3 en sikker succes, fordi mange af de mellem 1,5 og 1,8 millioner seere vil følge med over på den nye kanal for at se aftenens ’tredje’ del af ’X Factor’.

Emil Thorup er på ferie og siger til Ekstra Bladet, at han ikke ved noget, før han kommer på arbejde igen.

- TBC

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også