DF vil lovgive om eksperter i medierne

Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Morten Messerschmidt vil lave regler for mediernes brug af eksperter. Medieansvarsloven skal ændres, så man undgår, at eksperter udtaler sig politiserende om noget, de ikke er eksperter på, det skriver Berlingske.
 

Dansk Folkepartis EU-parlamentariker Morten Messerschmidt vil lave regler for mediernes brug af eksperter. Medieansvarsloven skal ændres, så man undgår, at eksperter udtaler sig politiserende om noget, de ikke er eksperter på, det skriver Berlingske.
 
Forslaget kommer i kølvandet på en kritik fra de to medieforskere lektor Mark Ørsten (RUC) og professor Erik Albæk (Syddansk Universitet), der mener, at journalister ofte forholder sig nærved ukritisk til kilder, der har fået ekspertkasketten på og lader "eksperterne" udtale sig om ting, der reelt falder uden for deres ekspertområde.

Det får Morten Messerschmidt til at efterlyse et afsnit om god brug af eksperter i medieansvarsloven.

"Mit forslag retter sig mod medierne, som jeg mener, bør leve op til nogle regler for, hvad der må kræves af de eksperter, der anvendes. Mit forslag vil være: saglighed, nøgternhed, tilbageholdenhed og videnskabelig ballast i form af hyppige udgivelser i relevante videnskabelige publikationer," siger Morten Messerschmidt til Berlingske.  

Han bliver bakket op af DF's medieordfører Morten Marinus, som vil tage forslaget med til forhandlingerne af medieansvarsloven.

Forslaget afvises skarpt af Børsens chefredaktør, Anders Krab-Johansen, der mener, at medierne allerede er kildekritiske også når det kommer til eksperter, og af TV 2's nyhedschef Michael Dyrby, der frygter "italienske tilstande" med sådan en lov. 

De to medieforskere mener heller ikke, at en lovændring er en gangbar løsning. Det vil være udemokratisk og praktisk umuligt at håndhæve, da hverken Pressenævnet eller domstolene er kompetente til at vurdere, om en ekspert reelt er ekspert.

Politisk ser DF ud til at stå alene om forslaget. Både Venstres medieordfører, Ellen Trane Nørby, og Socialdemokraternes medieordfører, Henrik Sass Larsen, afviser, at regler om ekspertkilder skal skrives ind i loven.

- JHT


 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også