Penis-sagsøger ville selv droppe sagen

Det var ikke DR, der søgte om at få lukket sagen om satireprogrammet 'Rytteriets' penisversion af sangen 'Der er noget i luften' ned.

Det var sagsøgeren selv - Ulf Gregers Andersen, barnebarn af forfatteren til den kendte adventssang - der kontaktede DR med det ønske at droppe stævningen.

Det var ikke DR, der søgte om at få lukket sagen om satireprogrammet 'Rytteriets' penisversion af sangen 'Der er noget i luften' ned.

Det var sagsøgeren selv - Ulf Gregers Andersen, barnebarn af forfatteren til den kendte adventssang - der kontaktede DR med det ønske at droppe stævningen.

"Ulf Gregers Andersen har henvendt sig til DRs advokat og spurgt til, hvad det ville koste ham at hæve sagen. Vi har på den baggrund via vores advokat valgt at give Ulf Gregers Andersen et venligt tilbud om at give afkald på at kræve DRs sagsomkostninger dækket, såfremt han vælger at hæve sagen," skriver DR's jurachef Peter Skov i en mail til MediaWatch.

Havde DR ikke givet det tilbud, skulle Ulf Gregers Andersen selv betale DR's advokatregning, hvis han tabte sagen. Ulf Gregers Andersen har selv ført sin egen sag, og DR's tilbud drejer sig udelukkende om udgifter til DR's egne advokater.

Udsigt til at tabe sagen
Ulf Gregers Andersen sagsøgte DR for æreskrænkelse af hans afdøde morfar, efter satireprogrammet 'Rytteriet' bragte en lettere omskrevet version af morfaren Vilhelm Gregersen adventssang, hvor ordet "luften" var udskiftet med "penis".

Ulf Gregers Andersen har fået afslag på fri proces til at føre retssag mod DR, da Civilstyrelsen skønnede, at Ulf Gregers Andersen ikke kunne få medhold i sagen, hvor han blandt andet ønskede, at DR forpligtedes til at bringe en mindeudsendelse om morfaren.

DR har krævet sagen afvist, og DR's egne advokater har vurderet, at Ulf Gregers Andersen uden tvivl ville tabe sagen. 

Ikke en indrømmelse
Jurachef Peter Skov understreger, at tilbuddet ikke skal ses som en indrømmelse.

"Dette skal ses som et udtryk for, at vi ikke ønsker at trække sagen unødigt i langdrag – og forhåbentlig er det også en måde, hvorpå vi kan undgå, at hvad der startede som et satirisk indslag, går hen og bliver en dyr affære for de involverede," siger Peter Skov.  

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også