TV 2 Bornholm udnytter potentialet i ny 24 timers kanal

TV 2 Bornholm gasser ikke ned i sommerugerne. Tværtimod, der er tradition for den helt store øvelse i tv-produktion og dækning i uge 30, hvor løbeeventen ’Etape Bornholm’ afvikles på øen.

I flere år sendte TV 2 Bornholm live under hele løbet hver aften; fra 19.30 til 20.00 i 'vinduet' på hovedkanalen TV 2, og så resten af løbet fra 20.00-21.00 på lokal-tv kanalen.

Per Fanefjord Laursen

”Løbet var ligefrem tilrettelagt, så de første (professionelle, red.) løbere kom i mål fra ca. 19.45. På den måde dækkede vi så slutningen af løbet. Men tidspunktet var ikke optimalt for løberne selv. Løberne kom bl.a. til at spise ret sent på aften,” siger direktør Jan Jørgensen, TV 2 Bornholm.

Nu er løbet flyttet med start kl. 18.20, og TV2 Bornholm sender det hele live på sin nye 24 timers kanal, som blev til rådighed fra januar.

”Det betyder, at vi har sat ekstra teknik ind, så vi også kan sende fra halvvejs mærket. Programmet kører så fra 18.15 til 19.30 og bliver genudsendt om aftenen, så deltagerne kan se det, når de kommer hjem til sommerhuse, campingvogne osv.”

Live produktion fem dage i træk
Det er 10. gang, at TV 2 Bornholm dækker løbet. Produktionen er samtidig en ren tv-maratondistance fordelt på fem dage. Løbet afvikles nemlig fem forskellige steder på øen i meget forskelligt terræn.

”Det betyder, at vi skal flytte OB-produktionen hver dag, så det er noget, der koster ressourcer, men det er en del af vores strategi at være aktiv partner i events på øen,” siger Jan Jørgensen.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også