"Tv-producenterne skal løsrive sig fra de store medier"

Tv-produktionsselskaberne tjener ikke nok på det danske tv-marked, der er vokset stærkt de seneste år.

Derfor skal de finde nye markeder - både ved at søge efter nye, alternative kunder i Danmark og ved at fokusere mere på udlandet, mener producentforeningens direktør Klaus Hansen.  

Tv-produktionsselskaberne tjener ikke nok på det danske tv-marked, der er vokset stærkt de seneste år.

Derfor skal de finde nye markeder - både ved at søge efter nye, alternative kunder i Danmark og ved at fokusere mere på udlandet, mener producentforeningens direktør Klaus Hansen.  

Branchens indtjening i 2011 har ikke været tilfredsstillende set i lyset af den stærkt voksende efterspørgsel i branchen, der har meldt om travlhed og fyldte ordrebøger sidste år. Og det skyldes, at produktionsselskaberne ikke kan få nok for deres programme - eller omvendt: De kan ikke producere dem for den pris, de kan få for dem.

"Der er et omkostningsproblem. Tv-producenter opererer i et meget konkurrencepræget marked. Kunderne kan langt henad vejen sætte vilkår og pris," siger Klaus Hansen.

"Der er kun fire kunder"
I de seneste 20 år har branchen gennemgået en omfattende konsolidering. Antallet af produktionsselskaber svundet ind fra mellem 40 og 50 selskaber til et marked, hvor 10 - 15 selskaber - mange af dem med store internationale koncerner i ryggen -  leverer 90 pct. af de uafhængige tv-produktioner, siger Klaus Hansen. 

Klaus Hansen mener ikke, at der er for mange tv-produktionsselskaber. Det er kunderne, der er for få og for magtfulde, mener han.

Markedet udgøres - på kundesiden - i dag af fire store tv-selskaber: DR, TV 2, TV3 og SBS. Og sælges et program til en af dem, kan man ikke sælge det til andre. 

"Vi har fire store kunder, der hver især har monopol. Et program til DR, kan ikke sælges til andre bagefter. Og det gælder for alle stationerne. Der er et behov for at komme ud af den spændetrøje," siger Klaus Hansen

Nye medier og eksport
Flere selskaber er allerede i gang med at finde nye markeder inden for web-tv eller på andre geografiske områder, fortæller Klaus Hansen. 

"Produktionsselskaberne skal finde nye markeder indenfor nye medier, spillefilm og sociale medier. Det vil vi se mere af i fremtiden. Det handler om ikke at lade sig kontrollere af de fire store medier," siger Klaus Hansen.

Især handler det om at styrke eksporten, mener han. Den succes, som blandt andet DR's dramaserier som 'Borgen', 'Forbrydelsen' og 'Rejseholdet' har haft internationalt er ikke kun forbeholdt drama og fiktion, men også andre genrer af dansk underholdning og dokumentar.

"Vi er gode til at lave tv, og mange af vores formater er ekstremt eksportegnede. Men vi er ikke gode til eksport. Vi skal styrke rammerne til at udvikle formater, der kan eksporteres til nye markeder," siger Klaus Hansen. 

Branchen skal blive bedre til at udnytte de eksportstøtteordninger, der allerede eksisterer, og så skal tv-stationerne og staten være bedre til at poste penge i udviklingen af dansk tv-eksport, mener Klaus Hansen.  

 - JHT

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også