TV 2 Vejret flytter

TV 2 Vejret flytter fra studierne i København tilbage til Odense, når TV 2's kontrakt med producenten STV udløber i starten af 2013.

TV 2 Vejret, der tidligere blev sendt fra Sprogø, så Odense og senest altså København, skal fremover produceres i et nyt studie på Kvægtorvet i Odense, hvor TV 2 Nyhederne produceres. Det vil blandt andet give mulighed for at sende i HD.

"Vi vil satse endnu mere på vejret i nyhedsdækningen, når TV 2 Vejret bliver en del af TV 2's nyhedsorganisation og får flere billeder og et større produktionsapparat bag sig. På den måde får vi større fleksibilitet og tyngde i dækningen af vejret - både i det daglige, og når vejret med f.eks. skybrud og stormflod dramatisk ændrer hverdagen for danskerne," siger nyhedsdirektør Michael Dyrby i en pressemeddelelse.

Større fleksibilitet
Flytningen af TV 2 Vejret og muligheden for at sende i HD er en del af TV 2's nye strategi for Nyhederne, der også vil kunne ses i HD op mod nytår og med ny grafik og design.

Det nye studie i Odense til nyhedsproduktion skal stå klar med udgangen af 1. kvartal 2013. Målet er en større fleksibilitet mellem produktion af nyheder, sport og vejr, og mellem brug af studier i Odense og København.

Samtidig kan TV 2 News og TV 2 Nyhederne uden videre produceres fra begge steder, oplyser Dyrby til MediaWatch.

- JHT, PFL

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også