Adam Holm: DR2 skal give mentale rap over nallerne

Større internationalt udsyn, fordybelse og så nogle mentale rap over nallerne. Det er, hvad halvdelen af DR2's nye kanalchef-duo, Adam Holm, ønsker at udsætte seerne for, når kanalen springer ud som nyheds- og aktualitetsbåret samfundskanal.  Men underholdningen, den må andre stå for, siger han.

"Ikke noget med sødsuppe for tandløse. DR2 skal være den gode, sjove og begavede bordherre-/dame, som man har lyst til at tilbringe nogle behagelige og interessante timer i selskab med uden at gabe kæberne af led,« siger Adam Holm til Information.

Faldet af på den
DR2, der blev lanceret som DR1's intellektuelle men frække lillesøster, er blevet kritiseret for at være faldet lidt af på den. Blandt andet Bjørn Erichsen, der stod fadder til kanalen, da den blev oprettet i 1996, har anklaget den for at have mistet kant og bid.  

Den kritik foregriber Adam Holm selv og pointerer, at kanalen skal forny sig for at holde fast i den position, den var tiltænkt.  

»For tiden savner DR2 lidt af den gnist og uforudsigelighed, der ellers er kanalens velkendte signatur. Det er rigtigt set at sadle om og ride i en ny retning, vel at mærke på den samme hest. DR2 skal forandres for at bevares,« siger han til Information.

- JHT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også