TV3+ klar med ny Charlie Sheen-serie
Mandag 30. juli har TV3+ premiere på Charlie Sheens nye komedieserie, 'Anger Management'.
Den fik en ganske lovende premiere i USA forleden. 'Anger Management' kom godt i gang med 5.75 million seere på kanalen 'FX ' ifølge The Hollywood Reporter.
Charlie Sheen spiller Charlie Goodson, en tidligere baseballspiller som har svært ved at styre sine vredesudbrud, hvilket ødelagde hans professionelle karriere. Derfor går han i gang med at tage en uddannelse som behandler med speciale i - anger management.
Charlie Sheen forlod sidste år hovedrollen i den meget succesrige sitcom, 'Two and a half men', under stort postyr.
Gamle afsnit af serien, hvor Charlie Sheen er med, er en fast installation i TV3+ eftermiddagsflade, mens kanalen viser nye afsnit af serien om aften.