UEFA snød med tudebilleder

Under EM-semifinalen, hvor italienerne slog Tyskland 2-0, viste UEFA billeder af en grædende kvindelig tilskuer. Billederne af tårer, der trillede ned over hendes sort/rød/gulmalede kinder, blev klippet ind, så de fremstod som en reaktion på den italienske angriber Mario Balotellis andet mål. 

Men billederne var ikke live - de var optaget, da kvinden under den indledende nationalsang havde fældet en rørt tåre, skriver avisen Süddeutchen Zeitung

Klage over UEFA
Klippet, som Süddeutchen Zeitung kalder den "monterede tåre", er et af to (opdagede) eksempler på, at UEFA under EM har fiflet med dækbillederne, så tv-seerne har  fået indtryk, der ikke stemte helt overens med virkeligheden på stadion. 

Nu vil den tyske broadcaster ARD klage over UEFA og indskærpe, at live transmissioner skal være live.

ARD siger til avisen, at den er særligt irriteret og overrasket over sagen, da kanalen i forvejen havde påpeget snyd med livebilleder for UEFA, da UEFA viste  billeder af den tyske landstræner, Joachim Löw, der lavede fis med nogle bolddrenge under Tysklands kamp mod Holland, mens billederne i virkeligheden var optaget før kampen. 
 
- JHT

Illustrationen til denne artikel er et DR-foto fra en EM-transmission i Kongens Have, København. Det har ingen relation til artiklens indhold om snyd og manipulation. 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også